1640 – 1698 Dänemark
Naar Jeg gienvordighed og
tiden vil fordrifve,
Da gaar
Jeg til min skat, som mig til rede staar,
Den under Jeg en pladtz imellem been og laar.
Min bomuld-bløde haand veed
redskabet at stifve,
Som
mig til ønsch behag en hiertens lyst kand gifve
Med tagten op og need, saa
lenge Jeg formaar
At nyde saadan lyst, endtil der springer haar,
Som
nesten hver gang skeer, da lader Jeg det blifve,
Thi
det som før var stifft paa min udvalde skat
Er
da formeget brugt, afmegtig, mat og slat,
Det
henger slunken ned, endtil med mine finger
Og
krammen Jeg det giør tilbørlig stind og stif,
Da
giør Jeg mig, som før, til min forlysters tvinger,
See her min hiertens lyst,
see her min tids fordrif.